Derfor yder jeg terapi i natuen

Foto: Bjarke Ørsted

Jeg er efterhånden kendt som skovtrold af mine klienter og kursister. Jeg gør nemlig altid meget ud af at fortælle om hvor hurtigt, man kan få det bedre, hvis man er i ubalance med stress eller dårligt humør, nedtrykthed, angst. Man skal ud i skoven. Ud og gå i naturen.

Udover at man hurtigt vil kunne mærke, at det er givende fordi kroppen trives med rolig bevægelse – så er det også videnskabeligt bevidst, at passive indtryk fra skoven får vores sanser til at slappe af, så vi føler os mere afbalancerede og godt tilpas.

Skovbundens bakterieflora har desuden vist sig at have en antidepressiv påvirkning. En almindelig jordbakterie som indåndes, når man færdes i naturen er med til at hæve ens indhold af serotonin og dermed sænke følelsen af bekymring.

Derfor insisterer jeg på at mødes med mange af mine klienter i naturen til langsom walk-and-talk, da jeg også ser mig selv som naturformidler… og så er naturen gratis og åben 24/7.

Udover naturens positive bidrag sker der også meget ved at komme ud af terapi-og undervisningslokalet – mange oplever, at samtalen bliver mindre patientagtig, ikke kræver øjenkontakt og bliver mere dynamisk. Mere fri.

Ingen fortryder, at de har været ude at gå en tur. Tværtimod løfter det krop og sind - og forbedrer nattesøvnen.

Forrige
Forrige

Du kan booke mig

Næste
Næste

Kunsten at vente