Få optur over din nedtur - åbent foredrag
Flere har spurgt til hvornår jeg holder et åbent foredrag - og der er nu en unik mulighed den 6. januar 2016, hvor der er et begrænset antal billetter til salg.Dette er et specielt foredrag, som binder private og professionelle erfaringer sammen.PROGRAM:19.00-19.45: Jeg fortæller min egen historie om hvordan jeg kom stærk ud af min angst. Om hvordan jeg i 10 år boksede med stress og angst og var nede og suge grundvand - men i dag ikke blot er kommet op til overfladen - jeg er mere robust end nogensinde før.19.45-20.00: PAUSE20.00-20.45: Jeg vil afsløre tips og gode råd til hvordan man kan forebygge og behandle stress, angst og depression og leve i balance. Og jeg vil fortælle om hvordan man kan forholde sig til en pårørende, der er ramt.20.45- 21.00: SPØRGSMÅLJeg tager en stak bøger med, hvis du skulle have lyst til at købe et eksemplar og få en personlig hilsen med. (Pris 250 kr.)Glæder mig meget. Jeg har efterhånden testet og læst en masse og har haft hundredvis af samtaler og coaching, så jeg ved, hvad der virker og hvordan man kan hjælpe både sig selv og dem man elsker.Hvornår: 6. januar 2016Tid: 19.00 - 21.00Hvor: Pilestræde 61, 1.sal, 1112 København K (MBK's lokaler)Pris: 150,-KLIK HER OG KØB BILLETMin baggrund:
Jeg er uddannet journalist og psykoterapeut. Har 20 års erfaring fra mediebranchen - de sidste 12 år som leder - bl.a. chefredaktør på 5 forskellige magasiner. Jeg er rådgiver i Psykiatrifonden og certificeret instruktør i psykisk førstehjælp. I dag coacher og underviser jeg mænd og kvinder, der er sygemeldte med stress, angst og depression. Holder foredrag baseret på bestselleren "Kom stærk ud af din angst".