AI kan skrive tekster og lave billeder… men det er ikke sjovt…
Det spændende og inspirerende for mig som formidler er jo netop selv at få idéen (det kan AI ikke på samme måde), se en vinkel, tænke over den, filosofere, lege med formuleringerne, rette til, trække fra og tilføje…
I drømmer ikke om, hvor meget jeg hygger mig med det… som et pindsvin i en kompostbunke…
Det samme gælder fotos. Jeg kunne jo sagtens bede AI om at kreere et foto af et tog med en fuldmåne… men så ville jeg have frataget mig selv glæden og legen ved at forsøge at fange et øjeblik med de benspænd, der er i virkelighedens verden… At følge månen under min vagt, spejde efter den, se motivet, fange det og eksperimentere med farverne, lyset og beskæringen.
Jeg bruger AI til korrekturlæsning. Og det har ikke ændret sig, siden jeg gik i gymnasiet og fik min mor til at hjælpe med tegnsætningen. Senere, da jeg arbejdede som journalist og chefredaktør, sparede jeg aldrig på korrekturlæserne…
Jeg er nemlig ikke så skarp til at sætte tegn… og har accepteret, at jeg aldrig bliver rigtig god til det, fordi jeg simpelthen bliver så trist, når jeg skal tænke for meget over det… det går ud over min skabertrang.
Derfor lader jeg AI om at kaste med kommaer og punktummer… men beholder mine prikker… de giver mig krølle på halen.
