Ensomhed rammer alle

Havde fornøjelsen af at være i Go' morgen Danmark med skuespiller og manuskript forfatter Clara Mølsted-Ylönen, der er aktuel med Karantænehotellet.

Vi talte om ensomhed. Noget vi alle oplever i perioder – men vi taler ikke om det. Det er skamfuldt. Pinligt. For det prikker til om, at vi ikke er gode nok, sjove nok, pæne nok, dygtige nok i forhold til andre gider os.

Særligt unge er ramt af ensomhed. Måske det bla. hænger sammen med, at de har meget høje forventninger til sig selv – måske også urealistiske i at man skal være en social succes. Spejling i de sociale medier forvrænger billedet. Ligesom Corona jo har tvunget os i isolation – og det har været mere belastende for de unge, der er i gang med at udvikle sig og lære at relatere. Hvor f.eks. jeg som ældre har mere erfaring og ikke har haft samme tab, som de unge.

Når vi taler ensomhed, er det vigtigt at skelne. For der er forskel på at være alene og være ensom:

• Alene – kan være med sit eget selskab

• Ensom – fravær af andre – savn, længsel, isolation

Man kan sagtens være alene uden at være ensom og man kan være ensom sammen med andre.

Mange unge er også bange for at gå glip af noget – går måske derfor på kompromis med sig selv af frygt for ensomhed.

Derfor kan det være godt at øve sig i at være alene og gøre ting alene – som at gå i biografen, teateret, på cafe m.m. og unde sig selv en masse godt selvom man er sig selv.

Følgende kan også være med til at træne en ud af ensomhed:

  • Tale om det. Anerkende og acceptere.

  • Ræk ud – du er ikke alene.

  • Hobby

  • Frivilligt arbejde

  • Kæledyr

  • Skønlitteratur

  • Gør ting alene. Teater, biografen, restaurant

  • Naturen – brug sanser – vær til stede her og nu

Det handler om at få en kærlighedsrelation med sig selv og føle fred med sig selv. Være glad for sig selv. Og erkende, at vi alle kan være ensomme. Vi er medlem af en stor klub, der alle kan føle ensomhed.

Og så kan det hjælpe at fokusere på omgivelserne og ens nærmeste – i stedet for måske at have stort fokus på sig selv. Vende energien ud og socialisere:

Undersøgelser og forskning viser, at det både er psykisk og fysisk godt for os med nære relationer. At vi har et forhold til nogle tæt på os.

Læs mere om teaterstykket og få billetter her:

“Jeg følte mig forkert, og følte ikke, at nogen forstod mig”, fortæller Clara Mølsted-Ylönen.

Tal viser, at hver fjerde kvinde og hver femte mand i alderen 16-25 år føler sig ensomme. Den følelse kender skuespiller og manuskriptforfatter Clara Mølsted-Ylönen til.

Følelsen opstod, da hun flyttede til Oslo for at studere, og fysisk var langt fra sine nærmeste: “Jeg blev meget fokuseret på de aspekter, hvor jeg ikke var ens med de andre. I stedet for at se det som noget positivt”, fortæller hun. Ensomheden gjorde, at hun både følte sig udenfor og helt forkert.

Efterhånden har hun lært sig selv at nyde sit eget selskab, og det har også hjulpet hende at tale højt om emnet. Ensomheden sætter hun i fokus i forestillingen ‘Karantænehotellet’, der kan opleves på Teaterhuset fra d. 30. november.

https://billetto.dk/e/karantaenehotellet-billetter-740482?utm_campaign=Browse&utm_content=DK%20Instant%20Search&utm_medium=Search&utm_source=Billetto

Klippet fra Go´ Morgen TV kan ses her:

https://play.tv2.dk/.../go-morgen-danmark-4ff1a4ba-0788...

Forrige
Forrige

Kunsten at vente

Næste
Næste

Bange for at blive afsløret…