Unge kvinder lever som frie spanske bonderøve

Søstrene Annika og Karoline ønsker at være uafhængige og leve i kærlighed med naturen. Derfor har de to unge kvinder på 26 og 27 år, siden de for ti år siden blev færdige med gymnasiet i Danmark, boet på landejendommen, Finca La Maye, udenfor byen Alicante i Spanien. Her forsøger de at være så selvforsynende som muligt og inspirere andre gennem deres YouTube-kanal. Som kvindelige udgaver af DR-programmet ”Bonderøven” er de blevet et viralt hit med deres frie livsstil.

Foto: Bjarke Ørsted Tekst: Lizl Rand

-Hola. Hej. Var det svært at finde? smiler Annika og Karoline og låser den sorte gitterport til landejendommen Finca La Maye op, der ligger en times kørsel fra Alicante i Spanien.

Det er lidt af et følge, der byder velkommen. Første association er et miks af Doktor Dolittle møder Noahs Ark. De to søstre følges af tre hunde og to påfugle. Neo, en lille sort og hvid plettet hund, vimser rundt og tager mod alle de klap, den kan få ved indsmigrende at strejfe vores ben og vrikke ivrigt, hvorimod to gigantiske hvide vagthunde, Nelson og Nina, venligt logrer og straks lægger sig dovent, så snart de unge kvinder står stille.

Påfuglehannen Emero er på en gang både nærgående og distanceret. Uanset hvor man kigger hen, stirrer den festpyntede koboltblå fugl retur. Hele tiden med en arms længdes afstand. Nok se ikke røre. Den fine hovedpynt vibrerer, og de lange halefjer fejer fra side til side, mens den vagtsomt følger med. Og skal det vise sig for fotografen, så bliver Emero opstemt af kameraer. Den beige og brune mage, Esmeralda, holder sig underdanigt i baggrunden.

Bortførte påfugle

-Vi har haft Emero og Esmeralda siden de var æg. De er meget sociale og med over alt, men vil ikke røres. Egentlig underligt funderer Karoline og Annika supplerer:

-Hele byen kender dem. Vi bliver næsten hver dag ringet op, fordi vi skal komme og hente dem. De springer over hegnet og er meget nysgerrige. Søstrene griner.

- Borgmesteren har ringet, fordi de stod og fyldte inde i den lokale restaurant og politiet har bedt os om at hente dem, fordi de trippede rundt på nylagt asfalt og stod i vejen for håndværkerne. Siden de blev bortført af en lokal bølle, er de dog blevet mindre eventyrlystne udenfor hegnet. Alle i byen vidste hvem, der havde taget dem for at drille, så vi kørte ud til ham og hentede dem igen. Det var lidt af en forskrækkelse, så nu er de knap så frække, fortæller Annika.

Og dog. For da fotografen, Bjarke, tager sit kamera frem, sker der noget med Emero. Han kan kun fokusere på linsen og vil hele tiden stå foran den. En fotografisk udfordring, da der gerne skal foreviges andet end en flamboyant fasanfugl.

-Måske er han påvirket af, at vi siden han kom ud af ægget har filmet ham, siger Karoline, der fik ideen til at få lidt indtægt via deres YouTube kanal ”Finca La Maye”, hvor de gennem film og kurser inspirer og underviser i at leve bæredygtigt.

 Videohit på YouTube

-Vi vil gerne leve så selvforsynende, som det er muligt. Men vi bliver også nødt til at kunne købe varer og sælge. Vi producerer olie fra oliventræerne, har mandler og vores videoer, forklarer Karoline.

Som kvindelige udgaver af DR-programmet ”Bonderøven” er de blevet et viralt hit. Mere end hundrede tusinde abonnerer på deres film og deres nye kursus i at slagte høns har solgt rigtig godt.

Men det lå ikke just i kortene, at de som henholdsvis 16 og 17-årig skulle slå sig ned her og nu på tiende år passer familiens landejendom. Med en dansk far og en spansk mor har de boet i USA, Spanien og Danmark.

-På trods af at denne gård har været i vores familie i over hundrede år, voksede vi ikke op på landet, og vores familie var ikke landmænd. Vi anede ikke noget, men vi havde passion og entusiasme for at bevare stedet, siger Annika.

Forelsket i naturen

-Vi er altid kommet her om sommeren. Og da jeg var færdig med gymnasiet i Danmark, brugte jeg min ferie her på at tænkte over, hvad jeg havde lyst til. Vores forældre var blevet skilt. Vores mor boede i Madrid og vores far i København. Pludselig opstod i ideen om at blive her og give det et år, fortæller Karoline, 27 år.

Annika, 26 år, fulgte hurtigt efter. Hun ville også det fri landmandsliv, og sammen begyndte de at se på, hvordan de kunne passe på bedsteforældrenes sted, hindre at det forfaldt og samtidig bygge det op.

- Vi begyndte med at anlægge en grønsagshave, vi plantede frugttræer, vi fik høns, ænder, heste, og vi begyndte at dyrke drømme om et mere selvforsynende liv her på gården.

At bo her blev stille og roligt deres passion, og dyrebestanden er nu vokset og tæller tre hunde, to påfugle, tre heste, tre katte, to kaniner, tyve høns, fem haner, tolv ænder, ti gæs og tyve-tredive duer.  

Sideløbende har Karoline uddannet sig til agronom og har en kandidatgrad som landbrugsingeniør, mens Annika har læst til husdyr- og dyresundhedshjælper og nu er dyrlægestuderende.

-Med ti års erfaring med at bo i og på gården, har vi begået mange fejl og lært af dem. Vi har lært at dyrke vores mad, bevare høsten for at kunne brødføde os hele året rundt, vi dyrker urter, laver naturkosmetik, designer systemer, der bringer os tættere på selvforsyning. Færdigheder, der giver os mulighed for at leve et friere liv, forklarer Karoline, der igen og igen under vores besøg nævner glæden ved at være fri og selvstændig. 

Savner kun regn 

Det kan lyde som et paradoks, da de ved at passe dyr og jord aldrig har fri.

-Der er altid noget at lave, og vi kan ikke rejse væk uden at få andre til at passe dyrene. Men jeg føler kærlighed til naturen, og det giver mig så meget at kunne stole på mig selv, og hvad jeg kan, siger Karoline.

Lige nu har ingen af dem planer om at forlade stedet og gøre noget andet. De savner ikke bylivet eller den livsstil, der følger med at bo i lejlighed.

-Vi har lige fået godkendt EU-støtte til at vedligeholde landbrugsjord og olivenplantagen. Så måske er vi her også om tyve år, funderer Karoline og konstaterer:

-Hvis jeg savner noget, så er det regn. Det har ikke regnet i meget lang tid, og jorden er så tør. Det kan godt gøre mig lidt deprimeret at se, hvor meget det støver.

Udenfor lågen til gården ligger landsbykirken. Hver dag klokken 12 spiller klokkerne en melodi, som afføder en mindre koncert. Alle tre hunde, Neo, Nelson og Nina hyler med. Tavsheden bagefter er nærmest øredøvende, indtil flokken på ti gæs igen løber skræppende over gårdspladsen, mens de strækker hals og basker med vingerne. En dag ender de på middagsbordet - men indtil da lever de det frie liv med Annika og Karoline.

 Annika og Karolines videoer kan ses på YouTube: ”Finca La Maye”. Hjemmeside: fincalamaye.com