Se på det, der virker

Havde i dag en klient, der fik lektier for. Han skulle træne sig i at bemærke alt det der fungerer i hans liv. Han var nemlig meget selektiv og god til at forstørre alt det, der drillede.
En øvelse vi alle kan have glæde af… at være taknemmelig.
Inden du går i seng kan du skrive 5 ting ned, som du er taknemmelig over netop i dag. Det kan være alt lige fra en god kop kaffe, et solglimte, et kys, dine børn, en sjov kollega, sjov på tv, et indkøb…
Forskning viser, at vi faktisk kan løfte vores humør ved at fokusere på det, som vi er glade for.

Mine 5 ting i dag:
• Nåede at gå tur før det regnede
• Sang i bilen… særlig højt til ‘Good Times’ med CHIC
• Opringning om opgave = arbejde
• Blev medlem af Hørsholm Skytteforening. Skyder med salonriffel - bedste metode til fokus og ro på åndedrættet
• Kys på/af dejlig kæreste

Forrige
Forrige

Vær den, du mangler

Næste
Næste

Julen er, hvad vi gør den til